DanWest
Temaer
Udstyr
Område
Rabataftaler
Aktiv ferie
Familieferie
Oplevelser
Ferie med DanWest
Herunder findes en oversigt over museer i området. Oplev historierne om Vesterhavet, fjorden og byerne fra det forrige århundrede og over 10.000 år tilbage i tiden.
Industrivej 18, 6840 Oksbøl
DanWest rabataftale: 20% rabat på entrébilletten ved fremvisning af DanWest lejebevis eller nøgle
Det handler om kanoner og kampvogne. I udstillingen kan du se udviklingen fra den ældste kanon, fundet på dansk grund, over den danske enevældes ”smukke” bronzekanoner samt en af de kanoner, der var med på Dybbøl Skanse i 1864.
Du kan se en af Shermankampvognene, der kom til Danmark i årene efter Anden Verdenskrig, eller Den Kolde Krigs Centurionkampvogn, frem til den Leopardkampvogn, der deltog i den såkaldte ”Operation Bøllebank” i Bosnien i 1994. Køretøjerne vedligeholdes og kører stadig. Hver eneste kanon, kampvogn eller lastbil i hallen har sin egen historie at fortælle om teknologi, om krig og fred og det samfund, vi alle er en del af.
Betingelser:
Læs mere på: Panser- & Artillerimuseum - Et kanon museum - Vardemuseerne
Hjemmeside
Kort Phone: +45 7522 0877
Fyrvej 106, 6857 Blåvand
På Danmarks vestligste punkt – position 55 33,51 N/08 05,07 E – 18 meter over havets overflade på Horns Bjerge står Blåvandshuk Fyr.
Der er 39 meter og 170 trappetrin til toppen af fyret. Lampehøjden er 55 meter over havet. Fra toppen venter en formidabel udsigt. Mod nord og øst ses området omkring Vejers Strand og Kallesmærsk Hede. Mod sydøst ses Blåvand og Blåvand Strand med de fire muldyr, der er udført af kunstneren Bill Woodrow. Ud over havet ses Horns Rev Vindmøllepark.
Læs mere på: Blåvandshuk Fyr - Danmarks vestligste punkt - Vardemuseerne
Kort Phone: +45 7527 5411
Vesterhavsvej 294, 6830 Nymindegab
Nymindegab Museum er kunst og kultur for alle. Museet ligger i den storslåede natur mellem Vesterhav, fjord og klitlandskab. Her kan du opleve den skjulte historie om en af Danmarks første kunstnerkolonier, Nymindegabmalerne, der blev grundlagt af Laurits Tuxen.
Kom med på en rejse tilbage til dengang, Nymindegab husede både de lokale fiskere, badegæsterne fra storbyen og kunstnerne, der fandt deres motiver lige her.
Læs mere på: Nymindegab Museum | Kunst og kultur for alle | Vardemuseerne
Kort Phone: +45 7525 5544
Kirkepladsen 1, 6800 Varde
En udstilling, hvor Otto Frellos forunderlige malerier vises sammen med et udvalg af museets mange genstande under overskrifterne: "Virkeligheden i perspektiv", "Overgange", "Indblik og udsyn" og "Spejlinger".
På Museum Frello har du mulighed for at fordybe dig i en anden verden, nemlig Otto Frellos fantastiske univers. Frello er kunster med sin helt egen unikke stil, som kan få både børn og voksne til at synes, at kunst er fantastisk. Det er blandt andet muligt at prøve Frello-skattejagten med børnene eller opleve de skiftende udstillinger. Tager du familie og venner med, er det helt sikkert, at I vil se kunst på en helt ny måde efter mødet med Frello. Motiverne har så mange detaljer, at man kan opleve dem igen og igen.
I 2024 markerer museet Otto Frellos 100 årsdag med særudstilling og løbende aktiviteter, konkurrencer og foredrag.
Læs mere på: Museum Frello - Otto Frellos fantastiske univers - Vardemuseerne
Præstegårdsvej 21, 6840 Oksbøl
Vil du opleve smuk arkitektur, stærke personlige fortællinger, et højaktuelt emne og historien om Danmarkshistoriens største flygtningelejr?
Med afsæt i flygtningelejrens hospital, der oprindeligt bestod af 40 små syge- og operationsstuer, har det internationale arkitektfirma BIG – Bjarke Ingels Group skabt et helt nyt museum. De to oprindelige hospitalsfløje har i ombygningen bevaret deres ydre og fremstår i røde teglsten med småsprossede vinduer og rødt tegltag.
En smuk, svungen 500 kvadratmeter stor nybygning binder de originale længer sammen til én helhed.
Læs mere på: FLUGT – Refugee Museum of Denmark | Vardemuseerne (flugtmuseum.dk)
Tirpitzvej 1, 6857 Blåvand
Tirpitz er en oplevelse for hele familien. Det danske arkitektfirma BIG har skabt de spektakulære rammer for en attraktion skjult under sandet i det fredede klitlandskab ved Blåvand.
Kom med under sandet og opdag de skjulte fortællinger.
Læs mere på: Forside - Tirpitz
Herningvej 4, 6950 Ringkøbing
DanWest rabataftale: Gæster hos DanWest får 20% rabat ved køb af billetter online
På Ringkøbing Museum fortælles historien om Vestjyllands lille hovedstad. Fra byens begyndelse til opblomstringen i 1800-tallet, og frem til den tyske besættelse under Anden Verdenskrig.
Oplev udstillingen “Flyvere i natten”, hvor du får mulighed for at komme helt tæt på historien om, hvordan Anden Verdenskrig også blev udkæmpet over Vestjylland. Tag med på en guidet tur rundt i bunkerne i Houvigfæstningen og meget, meget mere.
Rabatten gælder dagsbilletter, der købes i online forsalg. Billetten købes via dette link: https://ringkobingfjordmuseer.billetexpressen.dk/
Ved at benytte rabatkoden 2024DW fratrækkes der automatisk 20%.
Bemærk: Billetterne skal købes online, og er kun gyldig ved samtidig fremvisning af DanWest nøgle. Der gives ikke rabat, hvis billetter købes i døren.
Kort Phone: +45 9732 1615
Vesterhavsvej 7a, 6990 Ulfborg
DanWest rabataftale: Gæster hos DanWest får 20% rabat ved køb af billetter online.
I 1924 flyttede den nyuddannede præst Kaj Munk til præstegården i Vedersø, hvor han levede resten af sit liv med sin kone og deres børn. Det var i Vedersø Kaj Munk skrev de fleste af sine digte og skuespil, det var også på præstegården Kaj Munk blev hentet af tyskerne den fatale nat i januar 1944.
På Kaj Munks Præstegård fortælles historien om digterpræsten og modstandsmanden Kaj Munk. På "Digterruten" kan du lytte til Kaj Munks digte imens ud nyder den smukke natur.
Bemærk: Billetterne skal købes online, for at opnå rabatten og er kun gyldig ved samtidig fremvisning af DanWest nøgle. Der gives ikke rabat, hvis billetter købes i døren.
Kort Phone: +45 5041 6526
Holmsland Klitvej 109, 6960 Hvide Sande
Oplev Vesterhavet fra toppen af Lyngvig Fyr, der er det sidst byggede fyr på den jyske vestkyst. Fyret er placeret på en naturskøn rute mellem Søndervig og Hvide Sande, og tager i de 228 trin op til toppen, får I glæden af den smukkeste udsigt over Holmsland Klit og Vesterhavet.
Ved fyret er der en god naturlegeplads hvor børnene kan lege. Den gamle fyrmesterbolig er omdannet til butik og café, hvor I bl.a. kan købe souvenirs, brugskunst og meget mere, samt en dejlig kop kaffe, kage og let frokostanretning.
Kort Phone: +45 9733 5800
Fjordvej 2B, 6893 Hemmet
Gå 1000 år tilbage i tiden igennem porten til Bork Vikingehavn, og træd ind i en tid, hvor der gøre sklar til togter imens de gamle nordiske guder tilbedes.
Fornem stemningen omkring langilden og besøg museumsbutikken. Desuden findes biograf og udstilling om vikingetidens Vestjylland.
Hos Bork Vikingehavn er der oplevelser for både sore og små vikinger: Prøv kræfter med bueskydning, bag dit eget fladbrød over åben ild, besøg vikingebutikken og meget mere.
Kort Phone: +45 97362343
Sønder Klitvej 87, Haurvig, 6960 Hvide Sande
Abelines Gaard er en af de bedst bevarede klitgårde langs Holmlands Klit. Her boede Abeline fra 1890, da hun blev gift, og gården er en gammel strandfogedgård og flere søfolk har overnattet på gården.
Et besøg på Abelines Gaard er et spændende museum, der givet et indtryk af, hvordan en vestkysl strandfogedfamilie boede og levede før i tiden. I laden vises skiftende udstillinger om livet på gården og på egnen, og i østfløjen er det muligt at besøge kaffestuen.
Kort Phone: +45 9731 5127
Sønder Allé 21, 6830 Nørre Nebel
Viser træk af områdets historie fra oldtiden til i dag. Her findes en rekonstruktion af Lønnepigen – et gravfund fra omkring år 0 samt andre lokale udstillinger inden for f.eks. fiskeri, landbrug og håndværk.
Kort Phone: +45 7528 7118
Dybdalsvej, 7850 Stoholm
På din færden gennem den underjordiske verden støder du på indtryk af slidende minearbejdere, flagermus, fossiler m.m. Med stearinlys i hånden kan du også komme ned til 60 meter under jorden.
Kort Phone: +45 9754 8333
Viborgvej 2, 8000 Århus C
Museet er et levende billede af livet, som det var i de gamle danske byer. Du kan bl. a. opleve 75 historiske bygninger, haver, udstillinger, boliger, butikker og værksteder. Hendes Majestæt Dronningen er protektor for seværdigheden.
Kort Phone: +45 8612 3188
Hjerl Hedevej 14, 7830 Vinderup
Frilandsmuseet Hjerl Hede skaber oplevelser for hele familien og fortæller om vores fælles fortid gennem historiske huse, der engang var hjem for krofatter, præstefamilien, købmanden eller den almindelige bondefamilie. Her kommer du tæt på livet, som det blev levet fra 1600- til 1900-tallet, og om sommeren kan du få en tur i hestevogn eller med damplokomotivet.
På frilandsmuseet er de gamle, traditionelle håndværk i fokus og bliver demonstreret i museets værksteder. Dyrene er de faste beboere på Hjerl Hede, og de mange køer, heste, grise og geder tilhører historiske racer. Der er aktiviteter for børn og deres familier året rundt, og det er muligt at købe mad og drikke på Restaurant Skyttegården.
Altid fri entré op til 18 år.
Hjemmeside: www.hjerlhede.dk
Kort Phone: +45 9744 8060
Kalkværksvej 8, 7850 Viborg
Velkommen til verdens største kalkgrube. I Mønsted Kalkgruber er der mere end 60 km minegange. Afsæt mindst 2 timer til besøget. I gruberne er der året rundt 8° C - så husk varmt tøj.
Kort Phone: +45 8664 6011
Langkærvej 10, 6900 Skjern
I året 1922 blev dette lille hus opført af brødrene Niels Provstgaard og Søren Kristian Jensen. Museet Ringkøbing-Skjern købte huset i 1993. Huset har gennemgået en omfattende renovering i 2018 og ligger i kanten af et naturområde ved Skjern Å i nærheden af Pumpstation Nord.
Reberbanen 1A, 6900 Skjern
Skjern Reberbane - Skjerns længste hus. Bygningen er næsten 100 m lang. I gamle tider lavede en tov/rebmager alt slags tovværk til alle formål. Nogle gange om året er bygningen åben og man kan opleve hvordan tovværk/reb bliver lavet.
Kort Phone: +45 9736 2343
Marupvej 25 A, 6900 Skjern
Skjern vindmølle blev bygget i 1872 i Albæk og blev i 1882 flyttet til Skjern i nærheden af banegården. Her vises forskellige skiftende udstillinger.
Vesterhavsgade 1E, Thorsminde, 6990 Ulfborg
Museet på kanten af Vesterhavet bruger interaktive udstillinger til at vise dramatiske strandinger ved den farlige jyske vestkyst og egner sig til både små og store.
Du oplever fortællinger om liv og død, heltemod og næstekærlighed – og om kystbefolkningens møde med søfolk, skibe og varer fra hele verden. I centrum er en af verdenshistoriens største strandingskatastrofer, der skete ud for Thorsminde i julen 1811, hvor de to engelske linjeskibe HMS St. George og HMS Defence gik på grund under en orkan. Du følger de to skibe på deres sidste rejse og lærer om livet ombord gennem de mange genstande, som dykkere har bjærget fra vragene. Nyd også den sjove, maritime legeplads lige foran museet.
Hjemmeside: www.strandingsmuseet.dk
Kort Phone: +45 9749 7366